oversigt2002

_{Fyens Stiftstidende - 30. juni 2007}

Af Lene Kryger

Anmeldelse êêêêêê

Ordene bærer i Bogense

Kim Henriksen er kraftcentret i krigskabaret

Det er ordene, der bærer i Bogense. Ordene og skuespillernes uomtvistelige flair for kabaretgenrens enkelhed, for der er intet at gemme sig bag, intet at underbygge teksternes pointer med - bortset fra en oprigtig kærlighed til sangene fra 40'erne og omegn.

"I dit korte liv", "Man binder os på mund og hånd" og "Den blå anemone" er kulturelt arvesølv, men indholdet er stadig lige aktuelt og nødvendigt. Overraskende nok har de mere inferiøre tekster om rationeringsmærker og spareråd også bevaret en charmerende friskhed.

Liselotte Krogager er en fritflyvende humørbombe, en frodig kokette, der giver en uimodståelig version af P.H's "Jeg ku' bli' no'et så 1-2-3".

Ejnar Gensøs finurlige og underspillede lune funkler i Amdi Müllers "Degnens vise".

Pianisten Ulf Starup er den fødte kabaretakkompagnatør. Han fanger den tilsyneladende ukomplicerede spillestil og afslører ukendte evner som mundmandolinspiller.

Kim Henriksen er den ukronede konge af kabaretten igen i år. Clark Gable- sovekammerlooket, charmørblikket og den smægtende tenor gør ham til forestillingens absolutte kraftcenter. Det ene øjeblik lårklaskende morsom, det næste med en indtrængende alvor - som i hans glimrende fortolkning af Mogens Dams stærke tekst om "Den sidste turist i Europa".

Kedsomhed og tomgang er kabaretformens værste fjender. Dét ved instruktøren Ole Møllegaard, der har sammensat to korte afdelinger, så man som tilskuer er sulten efter mere, når forestillingen er slut. Møllegaard dyrker minimalismen, og derved får de få effekter ekstra kraft, som når Krogager uddeler fredslys under "Femte maj-sangen" og Henriksen bruger en fejekost som rumsterstang.

Scenografi er der ingen af, men pulterrumseffekterne, som ved første øjekast synes smidt rundt i rummet, viser sig at spille væsentlige roller i Kim Henriksens veloplagte fortolkning af "Vi er alle i samme båd".

Stemningen i Café 44's baglokale er uhøjtidelig, nærmest afslappet, men tag endelig ikke fejl: Det, der ser legende let ud, kræver masser af kunstnerisk tæft og disciplin.

Om forestillingen
Café 44, Bogense: "Bogense Cabaret 2007". Instruktion: Ole Møllegaard. Medvirkende: Liselotte Krogager, Kim Henriksen og Ejnar Gensø. Kapelmester: Ulf Starup. Spiller sidste gang 21. juli.

_O_{mråde
Avisen Nordfyn -}_{3. juli 2007}

Af JH

Cabaret med kvalitet

Humoren er våbnet i dette års sommercabaret i Bogense, men der er også blevet plads til stille og eftertænksomme viser

I besættelsesårene fra 1940 til 1945 blev der skrevet sange og tekster som aldrig før eller siden. Sjove og humoristiske, alvorlige og spydige, hvor danskernes situation i de fem svære år blev beskrevet - og hvor der var plads til at give besættelsesmagten én over nakken. Naturligvis godt gemt væk i typisk dansk ironi og sarkasme, som »de andre« ikke helt forstod.

En række af disse sange og viser er grundlaget for dette års sommercabaret på Café 44 i Bogense, hvor »Humor som våben« havde premiere i sidste uge og spiller frem til den 21. juli.

Cabareten indledes af Kim Henriksens stille og fine fortolkning af Kaj Munks »Den blå anemone«, men hurtigt bliver stemningen mere løssluppen med Liselotte Krogagers sang om »Die dumme Dänen« og Ejnar Gensøs udgave af »Degnens vise«. Også musikeren Ulf Starup, der under hele forestillingen betjener klaveret med stor sikkerhed, deltager som Leo Mathiesen i »Take it easy, boy, boy«.

Blandt højdepunkterne i cabaretens første del var »Sparevisen«, hvor krigstidens mangelsituation blev behandlet i en lang tekst, som må have været hulens svær at lære udenad. Men Kim Henriksen klarede opgaven på imponerende vis og høstede berettiget bifald fra publikum.

Apropos publikum, så var det tydeligt, at mange af viserne skabte minder. Ikke sådan at vi alle har oplevet 2. verdenskrig, men vi har hørt sangene og set Liva Weel, Lulu Ziegler, Helge Kjærulf-Schmidt og mange af de andre kunstnere, der i sin tid optrådte med sangene i revyer og cabareter. Vi nynnede og sang med, da Liselotte Krogager gav den hele armen og lidt til i for eksempel »Jeg ku' bli' no'et så 1-2-3«.

Stadig aktuel

I Bogense-cabaretens anden del var Ejnar Gensø på scenen med fine fortolkninger af »Den bløde mellemvare« og »Hyp, lille Lotte«, ligesom Kim Henriksen igen havde været i øvelokalet for at få styr på »Vi er alle i samme båd«. Et højdepunkt var også PH's »Man binder os på mund og hånd«, som i Liselotte Krogagers udgave var tilføjet et hidtil helt ukendt og censureret vers.

»Humor som våben« sluttede med et potpourri af kendte og elskede Kaj Normann Andersen-sange, inden Kim Henriksen rundede af med »Den sidste turist i Europa«, og på et par timer var publikum således blevet ført gennem hele følelsesregistret. Gode grin og sjove indfald, som i næste sang blev afløst af alvor og eftertænksomhed. Det ene øjeblik tilbage i 1940'erne, det næste øjeblik i nutiden, for humoren kan også bruges som våben i 2007 - og mange af de gamle sange er på forunderlig vis stadig aktuelle.